TIDSKRIFTEN
CAMERANATURA
 

Brev frän Danmark

Nummer 1 1991

"Nu hvor der kommet et sådan natur tidskrift som Camera Natura tænkte jeg om det ikke var muligt for en dansk fotograf at få chancen til at vise lidt dansk natur, dyr, fugle. Blandandet de sider som i kalder Galleri Natura er jeg meget imponeret af. Nå! Jeg har sendt lidt billeder med, så i ligsom kan få et indtryck af det danske natursyn  jeg har." Så berattar Finn Olofsen i en brev från Danmark

 
 

 

Strömstare

Nummer 4 1991

 

Finn Olofsen från Danmark har fotograferat den har strömstaren. Finn är 28 år och borjade for sju år sedan att fotografera fåglar på Färöarna. Han strävar efter enkla bilder med friska och varma färger.

 
 

 
 

 

Finn Olofsen

 - dansk naturfotograf med känsla  för det näre

Nummer 3 1996

l
Trots sina unga år är Finn Olofsen redan en veteran bland de danska naturfotograferna. Finn är 32 år och har varit aktiv naturfotograf unde de senaste tio åren. Han debuterade pä Färöarna under sommaren 1984. Från de storpiskade klipporna förde han hem sina första hoppfulla bilder til Köpenhamn. VisteIsen där var både lärorik och dramatisk och kostade honom ett normalobjektiv, som sedan dess legat på Atlantens botten.
 

Som "roadie" i en rockorkester reste Finn til olika platser på jordklotet, såsom Japan, Australien. USA med flera. Finn hade alltid sin kamera med och historien om hans utsvävningar i New York. då han förbrukade en halv filmrulle på Manhattanmotiv och tio stycken på fågellivet i Central Park,

 

förklarar lite av hans intresse.Tids nog gick det upp fbr Finn Olofsen att det låg många fotouppslag och väntade. Och det ar genom dessa Finn har använt huvuddelen av sin fotografiska kreativitet under de senaste åren. Var för sig har han flitigt besökt och dokumenterat de köpenhamnska biotoperna, släpande på sin tunga utrustning. Han har varit i Dousbad i Dyrehaven norr om staden, Mølleåsen mellan Lyngby och Øresund norr om Köpenhamn och Amager Fælled, knappt två kilometer syd om stadens centrum.

 

Dousbad mosse ar ett specielIt område, som sett genom danska ögon, ter sig som rena vildmarken inklämd mellan tre trafikerade skogsvagar. Området karakteriseras som träskmark genomkorsad av en iten bäck. Här växer al med stora, groteska luftrötter, som får naturtyper att påminna om ett mangroveträsk. Här finner besökaren ett rikt fågel- och djurliv med bl a häckande kaja, gärdsmyg, större hackspett och spillkråka. Finn har tidigare bott i närheten av området men trots att han flyttade därifrån i slutet av 8O-talet, återkommer han ständigt för nya motiv.

 
 

Han har aven under många år återkommit til! Mølleåen, specieIlt under vinterhalvåret nar de overvintrande stromstaren ar på besok. Detta ar en fågel som fascinerar honom mycket. Men de kyliga besoken har givit många stamningsfulla bilder. Bilden med stromstaren ar typisk for Finns satt att arbeta. Den ar tagen en tidig vintermorgon 1996, långt innan soluppgången och ute i vattnet. Hord brosthoga vadarbyxor har Finn smugit sig forsiktigt inpå fågeln, som han uppmarksammade genom latet. Bilden ar tagen med ett 300 mm objektiv och en exponeringstid på S sekunder. Ljuset i den vanstra delen av bilden ar inte solen, utan ref1exer från en lampa i ett narliggade hus.
 

Samtidigt som Finn fick upp ogonen for den narliggande naturen, andrade han aven sitt bildtankande. Finn påverkades av en rad olika nordiska naturfotografer. Dar det tidigare hade varit ett måste att komma så nara objektet som mojligt, som vanligtvis var en fågel, utvecklades motiven til! att bli helhetsbilder, dar miljon också får en framtradande rall och dar fågeln eller djuret ingår som en kompositorisk del av helheten.

 

Finn Olofsen bemastrar som få, att arbeta fram dessa stamningsfulla bilder tagna tidigt på morgonen i dimma och svagt solljus och med en fågel fint placerad i bilden. På det hela taget fotograferar Finn nastan uteslutande i det mjuka ljuset tidigt eller sent på dagen - han undviker middagens hårda ljus.
Idag bor Finn på on Amager vid Amager Fælled, som ar lite av en naturparla. Dar finns en gammal strandang med ett ganska stort våtområde med många spannande vaxter och djur. Har hackar bi a grågås, smådopping, gråhakedopping, svarthalsad dopping och pungmes. En del ortsbor har gjort stora ogon. nar de ti digt om mornarna har mott Finn med sir. '.;:2C11era på stativ vadande in til! land från sitt vattengomsle, efter att han under timmar "fixerat" doppingar och gas s på filmen.
Dessvarre vardesatts inte området av kommunstyrelsen, som har lagt fram stora planer fOr det. Man vil! namligen uppfora en helt ny stadsdel dar, som ska heta 0restaden. Detta kommer att gå hårt åt miljon i området.

Finn Olofsen var tillsammans med artikelns forfattare, en av initiativtagarna til! fOreningen Naturfotografer i Danmark, NFD, som bildades under våren -96. Finn val des til! foreningens ordforande.

Text Ole Banke
 

 

Vandstæren

Nummer 2 1998


Det er en malerisk oplevelse at se vandstæren i en eksplosion af efterårets farver, og iagtage falTernes spil i vandet - alt udstråler ro og harmoni. At sidde midt i ,Uobet iført waders med vand til navlen og med fotostativets ben omgivet af små hvirvelstrømme, mens man lytter til den evige rislen fra en energifyldt å - og med en vandstær i nærheden .. 1 Ja. undskyld mig, det er lige til at blive filosofisk af.

Vandstæren ankommer til Mølleåen, som ligger nord for Københa\'n. i oktoher måned, og drager afsted igen en gang i april. Jeg har arbejdet med denne fascinerende fugl gennem mange ar og har afgrænset mig til et område pcl ea 100 meter ud af aens godt 30 kilometer.

Der kan i perioder samle sig op til seks vandstære på dette korte stykke. Det skaber naturligvis territorieproblemer. hvor der er kamp til stregen for at erobre de bedste pladser. 'vlcn normalt ses der to til tre fugle dagligt.
En novemberdag kom en vandstær ind pa en meters afstand - nærafstanden på min 300 mm tele er 3,6 meter - så der var ikke andet at gøre end a t nyde dens nærhed og adfærd.

Den stod pa bunden med hovedet svingende frem og tilbage dybt begravet i det kolde vand. mens den vendte og drejede småstenene i hab om en myggelarve. En gang imellem løftede den lige hovedet for at se, hvordan det stod til pa overfladen.
 
 

 
 

 

Et stemningsfyldt helhedsbillede

Columna Natura

Nummer 2  2001


Der mange af mine billeder jeg holder af, men at skulle skære helt ind til benet og vælge et enkelt ud er meget svært - så jeg måtte dybt ned i billedarkivet. Personligt skelner jeg kraftigt imellem dokumentarbilleder og de billeder jeg selv kalder de "stemningsfyldte helhedsbilleder" , som er den slags billeder jeg helst selv vil se på. Det er sådan et jeg valgte.

Et helhedsbillede er for mig et billede med lys, farver, stemning og en indramning af motivet, der er uden generende detaljer. Samtidig skal motivet være passende enkelt, som en maler ville male det. Man kunne også kalde det et drømmebillede, hvor alt går op i en højere enhed. Eller et talende billede, der får beskueren til at tænke videre og derved få en oplevelse, som om man bliver drevet ind i billedet. Der er talrige måder at forklare på, hvad der gør et billede godt. Men der er nogle billeder, som alle syntes er rigtigt gode. Og lwad er det så de billeder kan, hvad er det de gør ved en?

For mit eget vedkommende får jeg en følelse af ro og glæde på samme tid, nærmest sommerfugle i maven. Jeg få lyst til at tage direkte ud i felten for at lede efter det perfekte motiv. formidle denne med sine billeder sammen med den oplevelse, man havde da man tog billederne - ja, sa er man nået langt
 

 
 

 

Billeder i Photoshop

Columna Natura

Nummer 3  2001

 

Kan man kalde et billede manipuleret og hvor går grænsen? Der er ved at opstå et seriøst problem. hvad angår umærdigheden af naturbilleder og fotografi i almindelighed.

Personligt er jeg skuffet over at se naturfotografer offentliggøre manipulerede billeder i bøger. kalendere og julekort uden oplysning om. at de er manipulerede. Jeg vil da nødig have at mine billeder. som er taget under troværdige og naturlige forhold. bliver kaldt snyde billeder eller noget i den retning.

Eksempel er dette billede fra bogen "Glimt af den danske urskov". som jeg har lavet sammen med vennen og fotografen Lars Gejl.

 

 

Billedet blev af en anmelder kaldt for teknikleg og uforståligt. Det kan da godt være, at han ikke kan forstå billedet, det er da helt ok. Men med hensyn til at kalde det teknikleg er der kun at sige. at anmelderen så ikke har forstand på almindeligt fototeknik. til trods for at han selv er naturfotograf.

Billedet er taget på almindelig vis ved brug af et Nikon F3 T. en 300 mm 2.8 på f/22. 1/15 sek. på stativ. Filmen er en Fuji Sensia 100 og motivet er en helt almindelig solopgang, taget igennem træer med løv.

Hvor grænsen, for hvad der kan accepteres' I dag bruges der film med så meget farve. at man skulle tro farvelakindustrien har ,været sponsor. ,varmetonefiltre i alle mulige grader. specielle fremkaldelser og meget mere .. og ikke mindst Photoshop.

En fotograf fortalte mig om dette nye ,vidunder. som bare kan redde billeder - REDDE BILLEDER' Hvad med at tage det gode billede fra starten' Selvfølgelig er det da rart, hvis man har taget et superskud og siden opdager at der for eksempel er en grim ridse i billedet. at man så kan fa den fjernet. Men her går også grænsen for mit ,vedkommende.

Det varer ikke længe, for vi alle er tvunget ind i en ny tidsalder og til at bruge digitalkamera. Så er der ingen begrænsninger for valg af farver. skarphed, ISO-værdier med mere. Alt kan man justere i og på sin pc 'er. inden man offentliggør billedet. Det er her troværdigheden skal stå sin prøve. i de næste fem til ti år frem i tiden.

Vi skal allerede nu blive enige om, hvor grænsen skal gå for det troværdige digitale naturbillede og for hvornår billedet er manipuleret. Vi skal også finde en plads og eventuelt en titel til den slags billeder. der har været igennem hele photoshopmøllen. Jeg er bange for, at det fremover bliver svært at blive overrasket over et naturbillede. uden samtidig at tænke på hvad fotografen egentlig har gjort ved sit billede!

 

 

Når billeder provokerer

Columna Natura

Nummer 4  2001 

Hvor går grænsen for hvornår et billede provokerer? Jeg er med i to fotogrupper, hvor vi viser hinanden vores nyeste billeder. Jeg viser den samme serie billeder begge steder - med vidt forskelligt resultat. I den ene gruppe er de fleste dokumentarfotografer og i den anden er vinklen mere kunstnerisk præget. Det er mest i den første gruppe, at visse billeder får deltagerne til at vågne og hoppe i sofaen. Derpå falder der udtalelser som ., det siger mig ikke noget", "hvorfor har du ikke taget hele fuglen med i billedet", eller en klassiker som "hvorfor skal motivet ud til siden, det er jo spild af plads, hvorfor er det ikke placeret i midten?" og så videre.

Det er svært at stille alle men jeg syntes det gælder om at finde nye vinkler og prøve på at bryde sine egne grænser og skabe en personlig stil. Det er nemmere sagt end gjort. men hvis man ikke prøver, ja så sker der ikke noget. I den anden gruppe viser jeg som sagt de samme billeder, og her får billederne en helt anden modtagelse. Der bliver gået mere i dybden, og forståelsen for det motiv som er på lærredet er helt anderledes positiv. Det får mig til at tænke på, at når folk kan være så uenige om et motiv, så er det virkeligt svært at skabe et billede, som alle finder perfekt.

Når et billede provokerer, hvad er det så det gør ved os? Er det noget med at ens billedsyn bliver rystet, eller er det en choktilstand som i løbet af et stykke tid fortager sig og så siger man nåede ja! sådan kunne man også gøre. Eller er det bare fordi man ærgrer sig over, at man ikke selv har fået ideen? Man kan sige så meget om den slags billeder. men de giver stof til eftertanke, de er altid et opkvikkende indslag ved en billedvisning, og de kan måske danne nye veje for fremtidige motiver.

 

 
 
 

Brug af aftonet gråfilter

Columna Natura

Nummer 1  2002


Selv kendte og professionelle fotografer offentliggør billeder, hvor man har brugt aftonet gråfilter på en uheldig måde.

Aftonet gråfilter er en rigtig god opfindelse. specielt for landskabsfotografer. Jeg bruger det selv flittigt til både landskaber og macro. en til at \ccl ge motiver som han hun ellers ikke \Cille vælge. fordi det gi\er mulighed for at blændc ncd for lyset pa en del af motivet. Billedet kommer herved til at se ud, som øjet opfatter det i virkeligheden, eller man kan gøre motivet mere eller mindre dramatisk. Det er en hårfin balancc at fa resultatet til at virke på en sådan måde, at det af tonede gråfilter ikke ses.

Derfor finder jeg det underligt, at selv kendte og professionelle fotografer offentliggør billeder, hvor de har anvendt filtret på en uprofessionel m~lde. Fordi der enten er brugt et meget mørkt aflonet grafilter, sa motivet kommer til at se U\cirkeligt ud. eller at der er brugt et filter dcr har fancestik. 'dan ser tit at filtret gar ned OH:r træer, klipper med mere, som nærmest bliver skåret over på midten.

Eksempchcis træer som kommer til at SCl i mork silhuet i den øverste del af billedet og hvor den ncderste del af billedet har detaljer. Ligeledes med hensyn til klipper, hvor fotografen glemmer at sætte filtret pa skrå. h\is en klippe går skrat ind i billedet. Blhcer filtret sat vandret i - S0111 mange gør - bliver toppen af klippen sort og uden detaljer.

Overgangen bliver også skarpere jo mere der bliver blændet ned, så her skal man også \Cære på vagt. Filtret \Cirker afgjol1 bedst. hHJr der ikke stikkcr for mange ting op i det af tonede felt. og det er jo ikke nogen nyhed. at filtret kan bruges 360 grader rundt, kan være nødvendigt og er et godt hjælpemiddel til motiver, der indeholder et stort blændespring.

;'vIen når det færdige resultat foreligger, vælger jeg personligt kun det billede, som er et motiv med "måske filter", og ikke det billede der er et "aftonet gråfilter med motiv'"